Tale ved Women's March

Janelle Monáe

  • År: 2017
  • Sted: Washington, USA

Analyseret af
Malthe Pihl, Marie Vinther Clausen, Emma Ihlemann, Anne Arndt og Mathias Helmuth Bøgild, retorikstuderende ved Københavns Universitet

“Women will be hidden no more”

Hvorfor er denne tale interessant?

Talen er interessant, fordi den illustrerer, hvordan en taler kan skabe identifikation mellem sig selv og sit publikum. Monáes tale har en struktur, der er præget af umiddelbarhed, og hun griber momentet, hvilket i denne situation er vellykket.

Den retoriske situation

Sangerinden Janelle Monáe holdt den 21. januar 2017 en tale i Washington i anledning af demonstrationen, Women’s March. Demonstrationen var den største planlagte demonstration i USA’s historie, og den spændte sig over hele verden. Den skulle sætte fokus på diskrimination af minoriteter, herunder sorte, LGBTQ-personer og især kvinder. Demonstrationerne blev hovedsageligt stablet på benene som et udtryk for utilfredshed i forbindelse med Donald Trumps indsættelse som præsident dagen forinden, d. 20. januar 2017.

Monáe’s tale er en lejlighedstale, der havde til formål at samle minoriteter om nogle fælles værdier og styrke deres følelse af handlekraft.

Hello, future. I am so proud to stand here as a woman, an African-American woman. My grandmother was a sharecropper. She picked cotton in Aberdeen, Mississippi. My mother was a janitor. And I am a descendant of them, and I am here in their honor to help us move forward and fem the future. I just want to say—I want to remind you that it was woman that gave you Dr. Martin Luther King Jr. It was woman that gave you Malcolm X. And according to the Bible, it was a woman that gave you Jesus. Don’t you ever forget it.And we must remind them, those who are abusing their power. That is what I am here today to march against: the abuse of power. I want to say to the LGBTQ community, my fellow brothers and sisters; to immigrants, my fellow brothers and sisters; to women: Continue to embrace the things that make you unique, even if it makes others uncomfortable. You are enough. And whenever you feel in doubt, whenever you want to give up, you must always remember to choose freedom over fear.

I come here again as an american and as a woman not as an artist. When I go home I have the same concerns. When I see bullies trying to bully you just know that I am upset about it and it does not go unnoticed. The things that are happening from Washington to even other Americans abusing their power and abusing others will be hidden no more. Women will be hidden no more. We will not remain Hidden Figures. We have names. We are complete human beings and they can not police us so get off our areolas. Get off our vaginas. Again we birthed this nation and we can unbirth a nation if we chose. We can stop completely if we chose.

This is about unity and I want to bring on stage some more American women and men St. Beauty, Jidenna and the Mothers of the Movement. As I talk about the abusive power it is not just about happening here in Washington it is also happening on the ground in the police force. We have amazing cops, we have amazing americans. But again we are here to fight the abusive power and to unite and to remind us all thatat the end of the day we all pee the same colour. And we must protect each other. We must protect one another.

So this is a song, this is a song. Music that we wrote not for ourselves but for you. Make some noise if you continue to be out there on the front lines.

This is a song that is a vessel and this is a tool for you to take out as you march. This song is called “Hell You Talmbout”. And we’re talking about this right now because we must continue to exercise our voices. Some of us protest in silence and some of us believe that silence is not an option and music, our sound, is a weapon. No wrong way to do it but this song is going to honour those who are victims. Victims due to the abusive power. This is a chant and for us to be one living, breathing organism I need your help. Can I get you to sing with us?

So it goes like this, it’s a call and response.

I’m going to use Sandra Bland. Sandra Bland. Our sister Sandra Bland. So when I say “Sandra Bland”, say her name.

Det siger retorikerne

Med denne tale viser Monaé, hvordan en tale skal leveres i momentet. Hun formår at skabe et fællesskab mellem sig selv og publikum, og hun beder dem om hjælp til at opnå det fælles mål; at kæmpe mod magtmisbrug. Hun gør god brug af stilistiske virkemidler, der bl.a. styrker hendes etos og skaber kampgejst hos publikum.

Talen virker umiddelbar og improviseret: I stedet for en fast struktur eller fx en bærende fortælling er talen præget af en serie af små kampråb, inspirerende citater og til tider klichéer eller floskler.

Kampråb og lignende er dog netop, hvad en situation som denne kalder på, og når man ser videoen, er det tydeligt, at Monáe får mange gode reaktioner fra publikum. Reaktionerne tyder på, at det improviserede udtryk i situationen kan opfattes som mere oprigtigt og nede på jorden.

Dog gør umiddelbarheden og den manglende struktur også, at det nok ikke er en tale, der vil blive husket i årtier som et retorisk mesterværk, der er evigt aktuelt og fanger læseren gang på gang.

Til gengæld har talen en klar funktion i situationen: Med denne tale lykkes det Monáe at skabe stemning, sammenhold og kampgejst til en vigtig demonstration på en kold januardag.

  1. Monáe taler sig ind en historisk kontekst. Hun italesætter sin adkomst til at være taler ved Women's March, når hun omtaler sin hårdtarbejdende mor og sin undertrykte bedstemor, som plukkede bomuld i Mississippi, der dengang var en slavestat og kraftigt raceopdelt. Monáes bedstemor var sharecropper, hvilket mange tidligere slaver var. Efter slaveriets ophør havde slaverne ikke noget job, og landmændene manglede arbejdskraft. Ud af denne nød sprang sharecropping, som i teorien skulle tilgodese begge parter. I praksis tilgodeså aftalerne oftest landmændene, og sharecroppers havde ofte kun en lille grad af økonomisk og social frihed. Referencerne til det raceopdelte Mississippi giver Monáe en position til at tale om diskrimination. Hendes families fortid - og hendes køn og etnicitet - styrker hendes etos fordi hun har alle de grunde til at kæmpe for ligestilling på flere forskellige områder.
  2. Monáe inddrager store forbilleder i talen - forbilleder som har kæmpet for minoriteter og stadig associeres med frihed, lighed og kampen mod diskrimination. Monáe hylder forbilledernes værdier samtidig med at hun understreger kvindernes betydning for deres eksistens. I situationen skaber det en samhørighedsfølelse med og hos det kvindelige publikum da hun tilskriver kvinder stor værdi og tilfører dét at føde børn en vis magt. Man kan da også høre i videoen at det afføder høje hep og kraftige klapsalver.
  3. Ved at bruge "dem" og "de", tager Monáe afstand til det hun mener er magtmisbrug og skaber en klar afstand mellem "os" og "dem". Det har en samlende effekt hos de demonstrerende kvinder.
  4. Monáe ligestiller sig selv med de enkelte minoriteter ved at tiltale dem som brødre og søstre. Hun undgår at italesætte sig selv som privilegeret hit-artist, men i stedet som en del af folket. Det står i stærk kontrast til det hun ønsker at bekæmpe: magtmisbrug fra mennesker der er højere oppe i hieriarkiet.
  5. Monáe samler alle minoriteter blandt publikum ved at tiltale dem under et fælles "you". Deres indbyrdes forskelle udhviskes, og de får ét fælles mål og tildeles en handlekraft.
  6. Når Monáe fokuserer på at hun er her som amerikaner og kvinde, og ikke som performer, ligestiller hun sig selv med sit publikum. I stedet for at hæve sig over publikum, giver hun dem muligheden for at identificere sig med hende. På den måde kommer hun tættere på sine tilhørere.
  7. "Women" bliver til "we" - et inkluderende vi, som giver publikum, kvinderne, en følelse af at være en del af noget større og høre til en gruppe. Monáe refererer til filmen "Hidden Figures", hvor hun selv spiller en af de bærende roller. Filmen fortæller historien om tre sorte, kvindelige matematikere der arbejdede hos NASA og spillede en vigtig rolle under månekapløbet i 1960'erne. Filmen sætter fokus på de udfordringer det medførte at være både kvinde og sort i en verden domineret af hvide mænd.
  8. Ordene "areola" og "vagina" er nogle ord som publikum kan identificere sig med, og det kan give dem en form for forløsning og udløse hep og klap. På andre end det velvillige publikum kan det måske virke provokerende, hvilket i denne situation nok også er intentionelt.
  9. Monáe berører flygtigt en kontroversiel problemstilling om politibrutalitet. Det kan se ud som om det bliver en smule ligegyldigt at skøjte henover et så stort problem, og det kan virke mere forvirrende end givende for talen. Monáe er dog kendt for at være aktivist på dette område, så det kan forventes at folk blandt publikum måske allerede kender hendes holdninger til sagen. Desuden slutter Monáe af med at synge en sang om netop politibrutalitet; hun kommer ind på emnet igen og giver plads til at budskabet kan cementere sig hos publikum.
  10. En floskel, som dog potentielt kan skabe en følelse af sammenhold hos publikum; en patosappel. På et velvilligt publikum (som Monaé står over for her) virker det fint og skaber sammenhold, men over for et skeptisk publikum kan det virke banalt og som en ligegyldig floskel.
  11. Det understøtter vigtigheden af pointen at Monáe gentager den. Gentagelsesfiguren er en hyppigt brugt figur i taler.
  12. Sangen er skrevet af Monáe selv, og dens tekst nævner en lang række sorte ofre der har mistet livet i sager om politivold.
  13. Monáe interagerer direkte med publikum og samler dem endnu mere om en stærk metafor: én levende organisme. Hun understreger at hun har brug for deres hjælp. Det styrker hendes etos at hun stiller sig afhængig af publikum.
  14. Her nævner hun Sandra Bland - en sort aktivist der begik selvmord i fængslet efter en fejlagtig arrest. Monáe giver hende her en form for martyrstatus ved at gøre hendes navn til en slags kampråb.
  15. hej med dig

Nysgerrig på retorikken? Dyk ned i vores praktiske øvelser.

Find mange flere øvelser og fagartikler her

Fra biblioteket til Rådhuspladsen

Her skal eleverne træne deres forståelse for situationstilpasning ved at opleve Sarah Rahmehs poetry slam “Jeg kommer fra et land langt væk" i to forskellige situationer.

  • Tid: 30 minutter
  • Antal: 4-30
  • Udstyr: Skærm + højtaler
  • Forberedelse: Gennemse to videoklip

Tjekliste til din tale

Hvad skal man egentlig huske, når man skriver en tale? Vi har lavet denne tale-tjekliste med 10 spørgsmål, du kan stille dig selv, når du arbejder med din tale.

  • Tid: 20
  • Antal: 1-20+
  • Udstyr: Ingenting
  • Forberedelse: Print evt. tjeklisten ud

Fagartikel

Introduktion til øvelserne

  • af Røst

Spørg og du skal få svar

Denne øvelse egner sig godt til elever, der har et færdigt talemanuskript, men savner naturlighed og flow i fremførelsen.

  • Tid: 15-30 minutter
  • Antal: 4-20
  • Udstyr: Taleuddrag i to kopier
  • Forberedelse: Ingen

Den gyldne middelvej

Store armbevægelser og tordenrøst eller beskeden gestik og afdæmpet stemmeføring? I denne øvelse arbejder eleverne med fremførelsen af deres tale for at finde frem til en formidling, der understøtter budskabet.

  • Tid: 15 - 60 minutter
  • Antal: 4-20
  • Udstyr: Taleuddrag og blyanter, evt. projektor
  • Forberedelse: Sæt dig ind i øvelsen

Fortæl med farver

Her kan eleverne finde inspiration i kunstneren Poul Gernes farveunivers til at finde fortællinger fra deres eget liv og derved få erfaring med at lede efter fortællinger og taleemner utraditionelle steder.

  • Tid: 20-60 minutter
  • Antal: 2-20
  • Udstyr: Projektor
  • Forberedelse: Orientér dig i introduktionen til Poul Gernes